Dansk Folkeparti kræver nu i Politiken, at VK-regeringen giver vælgerne en melding om, hvilke partier, man vil samarbejde med efter et valg. Skal det tætte parløb med DF fortsætte, eller vil man samarbejde med Ny Alliance og/eller De Radikale.

Både De Konservatives Lene Espersen og Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, siger noget af det samme, nemlig at de vil fortsætte VK-samarbejdet, og så finde flertal sammen med de partier, man nu kan blive enige med.

Egentlig en meget logisk udmelding i forhold til, at regerningen officielt set er en mindretalsregering og skal finde flertal fra sag til sag.

Præcist de samme udmeldinger kom under de nu overståede skatteforhandlinger. Her var de forskellige udmeldinger også, at man ville finde flertal, hvor man kunne, osv. Derfor ser det ud til, at statsminister Anders Fogh Rasmussen fortsætter den overordnede linje i sin strategiske kommunikation.

Giver problemer
Men uanset hvad kommer Anders Fogh i problemer med netop det spørgsmål, når valget engang kommer. Hver femte vælger er i tvivl om, hvem de vil stemme på – hvilket unægtelig er en stor usikkerhedsfaktor for, at Anders Fogh også har et flertal efter et valg.

Vælgerne vil kræve et svar, så på man kan spørge om, hvor længe det er en god idé at skubbe problemet foran sig, og det er helt sikkert en af de ting, Fogh sidder i ministerbilen hjem til Nærum og overvejer, når dagens arbejde er forbi – hvis ikke sagen snart rykker op som en af de højeste prioriteter.

Jeg tror, det er utopi, at DF ikke vil pege på Anders Fogh Rasmussen efter et valg – uanset Folketingets sammensætning. Men jeg glæder mig til lørdag og Jersild og Spin, der helt sikkert tager denne her sag op.

Det var på det nærmeste en henkastet bemærkning, og den indkaldte ekspert i TV-Avisen bemærkede det heller ikke efterfølgende, men for første gang i denne valgperiode, hørte jeg en minister bruge selve ordet – valg!

TV-Avisen bragte en historie fra ugebrevet Mandag Morgen, der havde udført en meningsmåling. Denne måling sagde, at danskerne havde størst tillid til Helle Thorning-Schmidt, når det gjaldt om at være garant for velfærden. Se eller læs historien hos DR.

TV-Avisen havde så fået fat i beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, og han sagde, at”det måtte jo være op til vælgerne på valgdagen, hvem man havde mest tillid til.”

At man skal være varsom med at tage netop dét ord, valg, i sin mund, så vi, da det pludselig blev aktuelt, om regeringen havde sit flertal bag sig. Det skete, da først Louise Frevert og Morten Messerschmidt blev løsgængere i Folketinget, og senere, da Venstres tidligere kommunalordfører, Leif Mikkelsen skiftede over til Ny Alliance.
Ikke engang der, sagde statsministeren, at hvis der pludselig kom tvivl om regeringens flertal, så ville han udskrive valg – næ, han sagde, at alle “jo ikke var i tvivl om, hvad det betød.”

Nu brugte Claus Hjort Frederiksen altså direkte ordet, og jeg vil æde min gamle hat, hvis det var en tilfældighed. Et af en spindoktors allerfineste værktøjer er priming, altså det at man “sår” en idé i offentligheden ved at lade et “tilfældigt” ord falde af og til.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi får valg før februar 2009, hvor vi jo skal have det i følge loven, men jeg hører gerne fra folk, der kan overbevise mig om det modsatte.

Naser Khaders farvel til Det Radikale Venstre fortjener endnu en vinkel med på vejen i det ellers så veldækkede mediebord.

For godt to uger siden var jeg til gå hjem-møde i Dansk Kommunikationsforening. Her fortalte Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor, Michael Kristiansen, noget, der dengang var interessant, men med dagens udmelding fra Naser Khader bliver enddog MEGET interessant.

Kristiansen sagde, at Foghs aller størest fokuspunkt lige nu var Marianne Jelved.

Selvsamme Kristiansen skrev den 16. april i Berlingske Tidende, at selvom Marianne Jelved og Det Radikale Venste med deres ultimative krav havde haft det formål at gøre op med Foghs kontraktpolitik, så var det stik modsatte sket:

“Men det ændrer dog ikke ved, at hvis det var partiets mål at få gjort op med
Foghs kontraktpolitik, så er det på et år lykkedes de radikale at blive Foghs
største garant for, at han kan fortsætte både sin politik og som statsminister
efter næste valg. “

Nu, hvor stumperne af de radikale flyver rundt om ørerne på Marianne Jelved, må hun jo siges at være i krise. Og på mødet, jeg var til, sagde Michael Kristiansen som det sidste, at når Fogh vurderede Jelveds krise til at være stor nok, så trykkede han på valgknappen.

Og så bliver der valg nu, eller hvad?