Beklager mediebloggens himmelråbende manglende kommentar til Muhammed-krisen, som nu har været tilspidset i næsten en måned. Sagen er, at jeg begyndte på universitetet et par dage før, det hele brød løs. Jeg har haft travt.

Som udgangspunkt synes jeg, at Jyllands-Postens stunt med tegningerne var tåbeligt. Nu er der imidlertid gået storpolitik i sagen, og den rummer så mange aspekter, at jeg bliver nødt til at vende tilbage på et senere tidspunkt.

Dog fandt jeg dette indlæg, som Zubair Butt Hussain har skrevet i den libanesiske avis Daily Star. Jeg forstår den muslimske vrede, og jeg synes læserbrevet forklarer noget af den kulde, som muslimerne har mødt i Danmark.

Som sagt vender jeg tilbage på et senere tidpunkt…..

Så bør en sprængfarlig sag i medierne være endeligt ovre. Godtnok er det et stykke tid siden, at de har beskæftiget sig med det, og folk har da også talt i mobiltelefon som aldrig før på trods af den “enorme” fare, der sikkert lå og lurede.

Jeg taler om faren for at udvikle kræft, hvis man taler i mobiltelefon.

ComON skriver i dag, at et hold engelske forskre har fundet ud af, at der IKKE er nogen sammenhæng mellem megen mobilsnak og kræft.

Læs artiklen her.

De økonomiske vismænd (hvorfor hedder de egentlig det?) har endnu engang skabt ravage i det fredelige, politiske Danmark.

I en ny rapport foreslår de, at boligejerne skal beskattes for 20 milliarder kroner (20.000.000.000 kroner – ikke så lidt!). Pengene skulle så gå til at få skatten på arbejde ned, der igen ville øge beskæftigelsen (så folk igen ville bruge flere penge på medier, så jeg kunne få et job 🙂).

Men det forslag bliver – fuldstændigt forventeligt – skudt godt og grundigt i sænk i dagens aviser.

Venstre har for længe siden indført et skattestop, som de har vundet to valg på. Det ville være tåbeligt af landets – endnu – største parti at lægge sig ud med 1,5 millioner boligejere.

Socialdemokraterne – landets andetstørste parti (hvor sjovt det end måtte lyde, når man ser på partiets indflydelse) – har allerede lagt sig fast på sin skattepolitik over for boligejere.

“Vi vil ikke brandbeskatte boligejerne,” har Helle Thorning-Schmidt været ude og sige for længe siden.

Præcist samme budskab kommer partiets boligordfører, Rasmus Prehn, med i dag i Berlingske Tidende.

Så poppede den diskussion op endnu engang, der popper op med jævne mellemrum:

Hvorfor er der ikke flere kvindelige chefer?

DR’s Magasinet Penge lagde denne gang æterplads til diskussionen. Programmet havde fulgt tre kvindelige (undskyld udtrykket – det refererer ikke til fysisk fremtoning) sværvægtere i dansk erhvervsliv. Blandt andet Stine Bosse, adm. direktør for Tryg Vesta, og Annette Sadolin, bestyrelsesmedlem i blandt andet Københavns Lufthavne og undertegnedes tidligere arbejdsplads, Topdanmark.

Programmet fulgte de tre, der fortalte om det hårde liv på toppen. En enkelt gang fik Stine Bosse da sagt, at hun tidligt var blevet klar over, at man måtte yde en ekstra indsats som kvinde, hvis man ville nu toppen.

Efter indslaget var der debat i studiet. De to deltagere var – meget passende – en kvinde og en mand.

Kvinden var inde på, at man som i fx. Norge skulle lovgive omkring sammensætningerne i de danske bestyrelse, så mindst 40 % af medlemmerne skal være kvinder.

Den mandlige modpart var – sjovt nok – uenig. Når han var ude og finde bestyrelsesmedlemmer, var det kvalifikationer, der vejede – ikke deres køn.

OG nu kom kvinden så med det argument, der er i den grad er hørt før.

“Halvdelen af befolkningens interesser er ikke repræsenteret i bestyrelserne.”

Og her må jeg virkelig bede om mine himmelblå. Er kvinders eneste interesse, at de er kvinder? Og hvorfor bestemte bestyrelsesmedlemmer ligepludselig have forrang, bare på grund af deres køn.

De tre erhvervskvinder, jeg nævnte før, var også blevet spurgt, om de gik ind for, at man skulle lovgive, så 40 % af bestyrelsesmedlemmerne skulle være kvinder.

“Nej,” sagde de allesammen. De ville vælges for deres kvalifikationer.

Og helt ærligt, kære kvinder. Hvad er det for et syn at have på sine medsøste?
Skal kvinder forfordeles, så de skal opnå bestemte ting alene på grund af deres køn?

Hedder det ikke ligestilling, fordi kønnene skal være lige – ikke fordi nogen skal have en fordel?

Jeg spørger bare.

Ja. Aktuelle og personlige kommenarer har jo ikke ligefrem været præget denne side i et stykke tid nu. Der har ellers været nok at tage fat på, men der er en forklaring.

I aftes klokken 19.01 helt præcist blev jeg far for anden gang! Det drejer sig om damen øverst i billedet, der skal hedde Liv.

Min tid er gået med meget andet end at skrive blog på det sidste. Min kone har været næsten lænket til sengen og sofaen på grund af en slem bækkenløsning, så det huslige har jeg stået for. En fornøjelse og en god tanke, at en mand kan klare det meste derhjemme her i 2005. Men selvfølgelig også knaldhårdt. Jeg har hørt, at det svarer til to fuldtidsstillinger at passe 3 børn.

Jeg ved ikke, hvad det svarer til at passe en dreng på 1½ og en gangbesværet kone oven i at søge job, men jeg har i hvert fald været godt slidt om aftenen.

Derfor de manglende indlæg her på siden. Vi retter op i aller, aller nærmeste fremtid.

PS: Linket her er til en klumme af Morten Løkkegaard, tidligere TV AVISEN. Ikke at jeg synes den er specielt god. Men det er da sjovt at se et så eksponeret ansigt i en ny rolle. Måske skulle han til at vise, at han er lønnen værd hos Jøp, Ove & Myrthu.

For det første hænger indledningen ikke rigtig sammen med resten af klummen.

Og så har jeg svært ved at se, at ML giver svar på de spørgsmål, han stiller. Medier og især tv og dokumentargenren skal fornyes.

Hvordan???

Desuden skriver ML, at:

Danmarks Radio er bedre forberedt, end de fleste tror. De nye tider skal
tænkes ind i teknologi, arkitektur, strukturer og arbejdsorganisering. Det er
der faktisk også lagt op til i Ørestaden, som – de løbske udgifter til trods –
bliver et tiltrængt facelift til DR.

Altså noget om DR’s konvergens. Og det kommer lige efter kravet om, at dokumentar-genren skal fornyes.

Det hænger ikke sammen…

Venstres politiske ordfører er rigtigt i vælten for tiden. I går sagde Jens Rohde til Orientering på P1, at han vil bevare efterlønnen. Det er blot et spørgsmål om at prioritere. Siden er flere venstrefolk fulgt med. Se her.

I dag er han endnu engang fremme, og nu bliver det interessant. Denne gang hos politik.tv2.dk hvor Jens Rohde vil have en debat internt i Venstre, om partiet skal tillade folketingsmedlemmer også at side i byråd eller regionsråd.

Hans udmelding er interessant, fordi selvsamme Rohde inden sidste folketingsvalg selv havde flere kasketter på. Han sad i byrådet i Viborg samtidigt med, at han var folketingsmedlem og politisk ordfører for Venstre.

Dengang var Rohde meget fremme på dupperne, når der faldt kritiske spørgsmål om hans dobbeltmandat.

“Det må være op til vælgerne at bestemme,” lød budskabet dengang, hvor det viste sig, at han var slem til at misse møder i både byråd og udvalg.

Nu har Rohde åbenbart mistet tiltroen til vælgerne. De skal ikke længere bestemme selv.

Af en eller anden grund er Rohde ude og promovere sig sev for tiden. En oplagt grund er, at kommunalvalget rykker tættere og tættere på, og at Jens Rohde som en af sit partis frontfigurer vil spinne sig lidt ind i medierne for at trække opmærksomhed til Venstre.

Debatten om TV2’s Triple A-historie tager tilsyneladende ingen ende – og hvor er det godt!

Denne uges Mennesker og Medier på P1 havde igen taget sagen op. Denne gang handlede det om, hvilke offentlige klageinstanser, der kunne eller burde have taget sagen op.

Triple A ende som bekendt med, at Radio- og Tvnævnet udtalte kraftig kritik. Men også det medførte kritik. Spørgsmålet var, om det ikke skulle have været Pressenævnet og ikke Radio- og Tvnævnet, der havde taget sagen op.

Blandt andet var DR’s tidligere generaldirektør, Christian Nissen, med i studiet, og han havde et interessant synspunkt. Han ville nemlig foretrække, at det slet ikke var statslige institutioner – som både Radio- og Tvnævnet og Pressenævnet er – havde taget sagen op. Han foretrak, at det var medierne selv, der skulle være kritiske.

Det skete jo også i den grad i forløbet med Triple A, hvor TV2 må have følt sig frygtelig alene og frygelig til grin mange gange, fordi de blev ved med at holde fast på en historie, der var så fyldt med huller.

Triple A-sagen viste nemlig, at sådan en historie bliver skudt ned til sidst. Det blev Triple A også gennem massiv omtale i andre medier, især de tre store morgenaviser, der alle ofrede en god det krudt. At historien blev trukket tilbage til sidst kan den danske medieverden være stolte af, for det viser i den grad noget om kvalitet.

Nu har jeg ikke gransket en station som Fox News’ udsendelser, men for noget tid siden var der en dokumentar på DR2 om Fox News’ “ærlige og nuancerede” jouralistik, hvor historier som Triple A kører hver eneste aften.

Christian Nissen havde den krølle på halen, at de andre medier havde været fremme med kritik af TV2 i Triple A-sagen. Men hvis det var en af de tre store morgenaviser, der lavede noget tilsvarende, så var kritikken ikke så stor.

En interessant tanke med Jyllands-Postens Muhammed-kampagne i baghovedet.

Tre forskellige blogs skal nu hjælpe udskældte Arla med at få et bedre omdømme. I mandags åbnede mejeriselskabet sine nye blogs, der handler om:

• Livet på en gård
• Fødevaresikkerhed
• Og endelig Arlas helt egen medieblog, der skal give et mere “nuanceret” billede af Arla.

Ifølge Kommunikationsforum.dk er coporate blogging på vej til at blive mere udbredt. Altså at virksomheder bruger weblogs til at selv at skabe deres eget omdømme.

Kommunikationsforum.dk skriver også en artikel om, hvilke store firmaer, der allerede blogger og hvem, der overvejer.

Link til Arlas tre weblogs.

I dagens udgave af Berlingske Business i Karriere-sektionen beskæftiger et helt opslag sig med, hvordan en tur i medie-vridemaskinen kan koste en leder eller en offentlig person jobbet.

Anledningen er sagen om Jørgen Leth, der blev fyret eller selv sagde op fra en række hverv; kommentator på TV2, honorær konsul, fundraiser hos Red Barnet.

Formand for Ledernes Hovedorganisation Svend Askjær giver denne regel for, om en leder risikerer jobbet på grund af dårlig medieomtale:

»En leder bør altid afgøre med sig selv: Koster den negative omtale mere end den pågældende medarbejder er værd? Hvis det er tilfældet, må man som boss tage den svære beslutning og fyre medarbejderen.«

Siger han altså til Berlingske Business.

I en anden artikel siger professor i kommunikation fra RUC Roy Langer, at offentligheden ikke bare forventer information om det rent forretningsmæssige fra en virksomhed. Den forventer også, at virksomheden handler efter tidens etik og moral.

Han understreger også, at tidens etik og moral er under forandring hele tiden.

Det kan – eller burde – Jørgen Leth sikkert kunne skrive under på i disse dage.

Debatten om det såkaldte intelligent design har længe været fremme i USA, og nu begynder det at komme til Danmark.

Intelilgent design er en religiøs idé om, at naturvidenskaben og religion kan “mødes” ved at sige, at livet ikke kan være opstået fuldstændigt tilfældigt. Der må være en højere intelligens indblandet (læs: Gud).

Viborgs biskop, Keld Nissen, siger i dag søndag til Jyllands-Posten, at undervisningen i skolen burde anerkende, at der også er andre fortolkninger af, hvordan livet er opstået, end den der kommer til udtryk i darwinismen.

Mediebloggen mener ikke, at intelligent design er en teori, man skal begynde at undervise i, for det er – som naturvidenskabsfolk forøvrigt også siger – noget værre sludder. Det er en farlig tankegang, og det er en tankegang, der absolut ikke hører hjemme i et oplyst samfund som det danske. Vi er ikke – og skal ikke blive – en samling religiøse fanatikere, der seriøst tror, at Gud har haft en finger med i spillet, og så er resten foregået på Darwins maner.

Læs Keld Holms udtalelser hos DR Nyheder.