Tavshed…

…alt for længe! Det har været realiteten her på Medieblog i rigtig, rigtig, rigtig lang tid.

Det skyldes, at en familiefar med fuldtidsarbejde, studier ved siden af og træning til maratonløb har lidt rigeligt at se til. Men det er jo ingen undskyldning for ikke at blogge. Der er masser af skrivekløe, så det er jo egentlig bare at sætte sig ned og gå i gang i stedet for at sidde og glo ind i fjerneren om aftenen 🙂

Og nu fik jeg jo også lige mulighed for at skrive et nyt indlæg, fordi Politiken har lanceret en ny tjeneste ved navn Twigly. Det betyder, at der bliver linket til min blog fra Politiken, hver gang jeg liner til dem. Så nu forsøger vi…

Drab planlagt på tegner
Jeg vælger selvfølgelig en presserelateret nyhed. Nemlig den om tegneren Kurt Westergaard, der angiveligt skulle have været likvideret af muslimske fanatikere, hvilket jeg selvfølgelig som pressemand tager skarpeste afstand fra.

Guderne skal vide, at jeg ikke synes tegningerne (ikke karikaturer, Flemming Rose – rolig nu…) var nødvendige at bringe, og da slet ikke for at håne og latterliggøre. Som om det skulle være et ædelt mål i sig selv.

Lad os se, om Twigly virker.

Valgets tabere – både nu og i fremtiden

Her efter den mærkeligste valgkamp, jeg nogensinde har oplevet, er der allerede godt gang i spekulationerne om, hvordan det nye folketing kommer til at arbejde sammen. Men der er også godt gang i den kritiske selvransagelse over et dårligt resultat for nogle partiers vedkommende.

Faktum er jo, at dansk politik unægtelig ligner sig selv med et flertal til VK-regeringen med Dansk Folkeparti som støtteparti.

Der er da også allerede kritiske historier fremme om de to “tabere” af valget – Naser Khader (se artikel fra JP) fra Ny Alliance og Margrethe Vestager fra de radikale (se her hos TV2). Baglandet skælder ud – og de gør det i medierne, hvilket ikke er heldigt, når man skal stå sammen om det politiske projekt.

Hos Ny Alliance taler baglandet allerede om, at Naser Khader ikke er egnet som formand for partiet. Som bekendt lykkedes det også med et par gevaldige fodfejl at sætte et flot valg i meningsmålingerne over styr. Ny Alliance endte med “sølle” fem mandater – ikke nok til at være den berømte tunge på vægtskålen.
Lars Gotlieb Nielsen siger til Jyllands-Posten, at Khader bør træde et skridt tilbage og lade Anders Samuelsen føre ordet. Det må være det sammen som at sige, at Khader ikke burde være formand. Hvorfor have en formand, der ikke skal føre ordet på partiets vegne?

Hos de radikale er der også kritik. Kommentator Peter Mogensen fra Politiken skriver dog, at Margrethe Vesteager vil have gode muligheder for at arbejde sammen med VK-regeringen – men at hun så til gengæld vil stille Socialdemokraterne i et dårligt lys. På den anden side har Vestager stor interesse i at skaffe de frafaldne stemmer fra Ny Alliance tilbage til det, som nogle kalder “det rigtige radikale venstre.”

Spinkelt flertal
Samtidig sidde VK-regeringen med et spinkelt flertal på 90 mandater. Der skal altså ikke ret mange sager til à la Morten Messerschmidt eller Louise Frevert til, før regeringen risikerer ikke at have 90 mandater bag sig. Hvad hvis der lige pludselig kommer en eksklusionssag hos Dansk Folkeparti. Hvad hvis det utænkelige sker, og Eyvind Vesselbo fra Venstre bliver så utilfreds med samarbejdet med Dansk Folkeparti, at han alligevel skifter til Ny Alliance, som der var tunge rygter om, at han ville gøre på et tidspunkt? Det er nok ikke sandsynligt lige nu, efter som Ny Alliance har haft et dårligt valg – men med udsigten til at kunne få regeringens flertal til at vakle, er der sikkert nogle, der kunne finde på at overveje et partiskifte.

Så kom den negative kampagne mod S

Her til morgen skriver Ekstrabladet, at Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass-Larsen, var spion for Venstre op til valget i 2005, hvor Mogens Lykketoft var formand.

Han videre gav – siger Ekstrabladet – oplysninger til Venstres pressechef Mikkel Faurholdt, som er en af Sass’ personlige venner.

Dermed kommer det, der ligner en negativ kampagne mod Socialdemokraterne fra Venstre. Uanset som historien er sand eller ej, kommer Socialdemokraterne til at bruge en masse tid på at slukke brande i stedet for at kunne tale om politik.

Og mon ikke aftenens emne til Jersild & Spin er fundet?

Hvor fast står Fogh?

Nu må det valg da snart komme!
At medierne begynder at tale om valg senest to år efter det seneste, er der intet nyt i. De skal finde historier, og et potentielt valg er en god historie.

Hen over den sene sommer og her i efteråret har det måske kommende valg været en stor historie i medierne. Senest i forbindelse med skatteaftalen, hvor Fogh holdt sig til sin gamle forligspartner, Dansk Folkeparti.

Men nu står forhandlingerne om en kvalitetsreform på dagsordenen her hen over efteråret – og i dag er Dansk Folkeparti ude og sige, at et valg er en forudsætning for en bred aftale.

Derudover var Pia Kjærsgaard ude og sige i går, at regeringens plan om at flytte afviste asylansøgere ud var en “dårlig idé.”

Kvalitetsreformen er uden tvivl vigtig for regeringen at få godt i hus. Det er et projekt, der har været lagt meget arbeje i fra regeringens side, og her kan et nederlag ikke tolereres, fordi reformen i den grad kommer til at handle om velfærd.

Asylbørnene er også et vigtigt emne på både mediernes og den politiske dagsorden, fordi den ligger højt på vælgernes dagsorden. Danskerne kan ikke leve med at se børn lukket inde i årevis på et værelse på få kvadratmeter uden udsigt til at komme ud.

Vakler
Hvis Fogh mangler støtte til to så store politisk varme kartofler, så står han på temmelig ustabil grund, hvis ikke han decideret vakler.

Så nu bliver det store spørgsmål; hvor fast står Fogh? Lader han sig rive med, eller – og det tror jeg er mest sandsynligt – venter han med at trykke på valgknappen, indtil alle uheldige “sager er på plads?

Når myndigheder kan lukke nettet


Doc Seal henviser på sin blog til en rapport, der handler om noget meget interessant – nemlig de just overståede protester i Myanmar, eller Burma.

Her førte den folkelige opstand til, at militærdiktaturet simpelthen lukkede for internettet.

Rapporten, der handler om den teknologiske historie bag, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre at lukke for nettet. Selvom nettet både gør verden større og mere demokratisk i den forstand, at der er en enorm udveksling af information, er nettet også en sårbar størrelse, viser rapporten.

Hatten af for italiensk journalist

Reuters skriver om den italienske journalist Lirio Abbate, der lever under konstant politibeskyttelse – men fortsætte sit arbejde.

Abbate er journalist på Sicilien og skriver om mafiaen. Det er ilde set, og da politiet overhørte, hvordan mobsters ville gøre Abbate tavs, lever han nu under politibeskyttelse med sin kone og to børn.

Han siger til Reuters, at hvis han forlod Sicilien, ville han sætte et dårligt eksempel, og at han ikke er bange nu, hvor han lever under politibeskyttelse fra staten.

Hatten af for ham!

Globale muligheder

Jeg er overbevist om, at journalistik er et fedt fag. Jeg er også overbevist om, at det godt kan betale sig at uddanne sig ud over den gode, gamle journalisthøjskole i Århus – som jeg jo selv kommer fra. Jeg nærer en stor kærlighed til min gamle skole, dens kultur, arbejdsmetoder og de mennesker, der kommer ud fra den.

Og gammel kærlighed ruster som bekendt ikke. Når jeg nu tager en videregående uddannelse i form af min cand.public., sætter jeg mig på nogle områder også uden for, hvad der er “god stil” for de traditionelle journalister. Nogle er meget interesserede i, hvad en kandidatuddannelse kan bruges til inden for faget. Men andre er igen utroligt skeptiske. Det skyldes en årelang kultur blandt journalister om, at der blandt akademikere hurtigt går “kloge Aage” i den, når noget skal forklares. For så begynder akademikeren med sit “på den ene side og på den anden side”, og hvad er nu det for noget, for det passer dårligt ind i en vinkel, hvor man helst skal have ét klart svar.

Men jeg synes nu det er godt at fordybe sig, for selvom teoretisk viden er tør (har lige læst Luhamann, og de indviede vil vide, at han fandeme er tør!), så giver teoretisk viden alt andet flere strenge at spille på – og ikke at forglemme flere jobmuligheder end at skrive nyheder til en avis, lave radio eller tv.

Nu sidder jeg lige og læser denne artikel, der handler om danske unge med en videregående uddannelse, der gerne vil arbejde i udlandet.

Personligt er jeg en af dem med udlængsel. Jeg kunne knaldende godt tænke mig at bo og leve i udlandet. Nu ligger landet sådan for mig personligt, at min kone læser nederlandsk, så et oplagt bud på, hvor vi kunne bo og arbejde i fremtiden er i Bruxelles.

Og hvad skulle jeg så lave der? Jo, her til formiddag skal jeg til undervisning i et fag om interesseorganisationer her på statskundskab, og det ville jo i hvert fald være en oplagt mulighed at beskæftige sig med et eller andet inden for den branche for mig. Selvfølgelig kan journalister, der har den traditionelle uddannelse, sagtens arbejde inden for det område også. Men i sådanne organisationer er der sikkert en lang række medarbejdere med en samfundsvidenskabelig, akademisk uddannelse i baggagen, og det bliver alt andet lige lette for mig at kunne agere i den verden, når jeg nu selv har læst et af de steder, hvor de også har læst.

Tid til undervisning…