Ekstra Bladet lancerer mobilselskab – med gratis trafik

Ekstra Bladet har lanceret deres eget mobilselskab – Ekstra Bladet Mobil. Hvis man bliver abonnent hos det nye selskab, får man gratis trafik til deres eget mobilsite. Smart af en avis, der satser på nettet.

Men hvad gør Ekstra Bladet, hvis der kommer krtitske historer frem om kunder, der er blevet snydt af det nye selskab. Skal det så på forsiden af forbrugersektionen?

Hvem tilhører historien?

Sent i aftes havde min avis, Furesø Avis, en kanon historie. Den tidligere borgmester i Farum sprænger partiet Ventre i den nye Furesø Kommune og danner sin egen liste.

Den historie sørgede min kollega for at sende til andre medier om aftenen den 1. april.

Lorry bragte den i sin sene udsendelse med vores avis som kilde.

Men næste morgen – tirsdag den 2. april – er det så lige pludseligt Frederiksborg Amts Avis, der er kilde på historien.

Hvordan hænger det nu sammen?

Stadig gratis-fan

Selvom man har barsel, kan man jo ikke slippe medier helt. Da min kone og jeg i dag var til noget rutinemæssig kontrol af vores nyfødte datter, skulle jeg selvfølgelig have mig en stak gratisaviser.

Og jeg er stadig fan af mediet – selvom en af dem har måttet lade livet for nylig. Jeg finder dem gode, relevante og nyttigt som læsestof. Ja, de er hurtigt løbet igennem, men jeg lærte faktisk også noget, mens jeg læste.
Fx det store terrorangreb i Pakistan. Der var en faktaboks i avisen, og der stod en masse gode forklaringer på, hvorfor det er sket, hvorfor hotellet var et i terroristernes øjne et godt terrormål, og hvilken politisk sammenhæng, man skulle se terrorangrebet i. Allerede mange flere oplysninger end dem, jeg fik i TV2 aftenen før.
Af lidt mere muntert læsestof kunne nævnes klummerne. Læste en god en af slagsen af Anders Breinholt fra De sorte spejdere, og jeg mangler endda stadig at læse URBAN..

Ærgeligt, mere ærgeligt, Nyhedsavisen

Nyhedsavisen er lukket med øjeblikkelig virkning.
Øv! Jeg synes, det var et frisk forsøg på at rive lidt op i en (desværre) stok-konservativ branche.
Det var den avis, jeg altid tog først i toget (før Urban). Først og fremmest på grund af journalistiken, som jeg synes var ny og spændende.

Det værst er alle dem, der nu kommer og siger, at det jo aldrig ville have holdt alligevel. I det øjeblik er jeg mest ked af at være en del af Danmark, for jeg synes, at det er i det øjeblik, Janteloven viser sit grimme ansigt.

Jeg hylder Nyhedsavisen for at have prøvet et helt nyt koncept. Jeg hylder den som værende banebrydende. Og jeg hylder dens nu tidligere medarbejdere for at have givet mig god underholdning i S-toget. Jeg græder, når jeg tænker på, at lørdag var den sidste gang, jeg kunne læse Nyhedsavisen.

Har Ekstra Bladet mistet sin glans?

I dagens udgave af Ekstra Bladet er avisens kriminalreporter Stine Bolther gået i flæsket på sin chefredaktør, Poul Madsen

Hun kræver, at side 9-pigen skal tilbage på side 9 – og ikke skal placeres tilfældigt rundt omkring i avisen.
Oprindeligt lød forklaringen på, at pigen var flyttet på grund af avisens nye (og meget flotte) lay-out, men nu afslører Poul Madsen sandheden.

“Vi har svært ved at få piger,” siger chefredaktøren.

Er jeg den eneste her, der er chokeret? I branchen går Ekstra Bladet ellers for at være en festlig arbejdsplads. Blandt andet vil rygtet vide, at der er et rum til at ryge hash på avisen, men nu har de svært ved at få piger.

Har Ekstra Bladet mistet sin glans?

Forfængelig verdensstjerne


Forestil dig at du er journalist på en lille ugeavis, og der kommer en verdensstjerne til byen. Forestil dig så¨, at du vil ud og dække begivenheden, når verdensstjernen bagefter vil signere cd’er til sine fans. Du har tænkt dig at filme begivenheden som WEB-TV til din avis’ hjemmeside.

Der er bare et problem i dette tilfælde, hvor verdensstjernen er operasangeren Barbara Hendricks. Man må ikke tage billeder af hende!

Derfor bringer vi her et billede af en helt anden…

De kære kværulanter

Her på mit job hos Furesø Avis, har vi selvfølgelig de lokale kværulanter. Personligt mener jeg, de er som salt i livet.

En af de lokale her i Farum hedder Lars Wismann – der troligt stiller spørgsmål til byrådet og sender et læserbrev her til avisen i hvert fald hver anden uge.

Til mødet i Furesø Byråd den 26. marts har han stillet spørgsmål, som jeg viderebringer her:

Projektchef & direktør Lars Wismann cand. merc., statsaut. ejd. mgl. og valuar MDE

Syrenvænget 31, 3520 Farum,

Tlf.: 4495 3573, mobil: 4088 1998, e-mail: lw@wismann-as.dk

dato d. 18. marts 2008

Spørgsmål til Furesø Byråd til Byrådsmødet d. 26. marts 2008 kl. 1800.

Sp. 1) Hvad bliver Furesø Kommunes sandsynlige økonomiske tab ved Widex udflytning til Allerød målt på et gennemsnit for kommuneskatteprovenuet i årene 2004-2006, hvad svarer tabet til i kommuneskatteprocent, og er fru Mortensen Liste C klar til at gøre yderligere indskrænkninger i den kommunale service, da liste C ikke for noget i verden vil sætte skatterne op?


Sp. 2) Vil Byrådet forklare hvorfor man i spørgetiden i december 2007 meddelte, at der grundet kommunens trøstesløse økonomiske situation ikke ville blive brugt offentlige penge på borgmesterkæden, hvorefter man 1½ måned senere alligevel bevilger kr. 15.000 til borgmesterens forfængelighed uden at man først havde ønsket at reagere på et generøst tilbud fra Wismann Property Consult A/S om at betale for hele kæden bare man kunne for oplyst sponsorbetingelserne?



Sp. 3) Vil Byrådet forklare, hvorfor man i dølgsmål bevidst lod borgmester Jesper Bach indgå aftale om sponsorstøtte til borgmestersmykket med Farum Erhverv uagtet at andre Farum virksomheder ved skriftlig henvendelse havde ønsket at komme i betragtning, til dette eftertragtede sponsorat og kan det præsterede luskeri karakteriseres som andet end korrupt kammerateri udført af borgmesteren og velvilligt støttet af oppositionens ledere Fru Helene Lund F og Fru Lis Harsvik liste A?


Sp. 4) Er det et enigt Byråd herunder Hr. Øjvind Vilsholm, der mener, at det er helt i orden at henstille sin bil udenfor de afmærkede parkeringsbåse, midt på brandvejen til børnehaver og vuggestuer som Byrådsmedlem Michael Rexen gør, når det passer det ærede Byrådsmedlem, når han ikke gider at bruge parkeringsbåsene, når han henter sine børn, og vil Byrådet udtrykke afstandstagen fra Hr. Michael Rexens dårlige og farlige eksempel, samt er Byrådet klar til at etablere et Parkeringsservice Furesøen, der med det herskende parkeringsanarki ville kunne bidrage med millioner af kroner i den tomme kommunekasse?


Ingen ansvarlig politiker herunder Fru Lis Harsvik og den altid knivskarpe Fru Helene Lund kan vel være i tvivl om det udbredte parkeringsanarki i Furesø Kommune. Havde kommunen udliciteret Parkeringsservice Furesø til Wismann Property Consult A/S så ville vi med det herskende parkeringsanarki kunne opkræve min. 50 afgifter á kr. 510, dagligt. Det er omkring kr. 9 mill. om året, medmindre at Hr. Rexen og de andre straks blev til hensynsfulde bilister.



Med venlig hilsen



Lars Wismann, Borgerlig Liberal Farumliste – Liste I


Mit (nye) liv som tv-journalist

Min arbejdsplads, Politikens Lokalaviser, er et meget spændende sted at være for tiden.

Nu har koncernen fra øverste sted indført den såkaldte Nyhedspatrulje. Vi har fået en firehjulstrækker, en bærbar med 3-modem og et videokamera, som vi skal producere tv til nettet med.

Planen er, at redaktionen skal være såkaldte MoJosMoving Journalists. Vi skal rundt og undre os – og filme det.

Med andre ord; jeg er ligepludselig blevet tv-journalist – selvom jeg aldrig havde troet, at jeg skulle blive det.

Det er sjovt at lege med et helt nyt medie, og jeg er ligepludselig multimedial. Nu skriver jeg til avisen, skriver til net, tager billeder til begge dele og producerer også tv!

Tavshed…

…alt for længe! Det har været realiteten her på Medieblog i rigtig, rigtig, rigtig lang tid.

Det skyldes, at en familiefar med fuldtidsarbejde, studier ved siden af og træning til maratonløb har lidt rigeligt at se til. Men det er jo ingen undskyldning for ikke at blogge. Der er masser af skrivekløe, så det er jo egentlig bare at sætte sig ned og gå i gang i stedet for at sidde og glo ind i fjerneren om aftenen 🙂

Og nu fik jeg jo også lige mulighed for at skrive et nyt indlæg, fordi Politiken har lanceret en ny tjeneste ved navn Twigly. Det betyder, at der bliver linket til min blog fra Politiken, hver gang jeg liner til dem. Så nu forsøger vi…

Drab planlagt på tegner
Jeg vælger selvfølgelig en presserelateret nyhed. Nemlig den om tegneren Kurt Westergaard, der angiveligt skulle have været likvideret af muslimske fanatikere, hvilket jeg selvfølgelig som pressemand tager skarpeste afstand fra.

Guderne skal vide, at jeg ikke synes tegningerne (ikke karikaturer, Flemming Rose – rolig nu…) var nødvendige at bringe, og da slet ikke for at håne og latterliggøre. Som om det skulle være et ædelt mål i sig selv.

Lad os se, om Twigly virker.