Tilbage igen

Så er jeg tilbage her på bloggen. Selvom der har været stille på bloggen i lang tid, er der sket en forrygende masse i alle de emner jeg skriver om her på bloggen.
Mediemæssigt har vi fået iPad – også her i Danmark, selvom den lod vente på sig.
Politisk bliver der holdt dueller hele tiden på tv – selvom der ikke er udskrevet valg endnu. Personligt er jeg ved at have fået nok af dueller. Men mindre blivere det næppe…
Spin er også stadig på dagsordenen. Politikerne forsøger efter sigende at styre medierne i højere og højere grad. Det synpunkt har blandt andet være fremme efter indenrigs- og sundhedsministeren Bertel Haarders efterhånden famøse udfald mod en journalist fra DR.
Endelig er jeg i mit personlige liv blevet far for fjerde gang. Min lille datter var på Twitter inden for et kvarter efter hun blev født, og hun er også at finde på fotodelingstjenesten Instagram.

Så der er nok at tage fat på – I hører nærmere.

Kilder der springer i målet er lig historier der ikke holder

Poul Høi fra Berlingske Tidende har en evne, som jeg misunder ham meget – og beundrer. Jeg læser ham sjældent uden at få en aha-oplevelse.

Denne gang har han blogget om forsvarsminister Søren Gades pressechef, der er i infight med journalist Christoffer Guldbrandsen – med TV2s Kaare R. Schou på sidelinjen. Sagen handler dybest set om spejderære inden for journalistfaget, mener Høi.

Jeg er enig. Hvis pressechefen vitterligt er kilden til historien om elitesoldater der bliver sendt til Afghanistan, så holder det ikke en meter, hvis han springer i målet efterfølgende. Hvis kilden springer i målet er det det samme som en historie uden kilde. Og en historie uden kilde er ikke nogen historie. Det ville en førstesemesterstuderende fra Danmarks Journalisthøjskole forhåbentlig være enig i.

Læs selv indlægget.

Ingen presseregler for blogs

Pressenævnet har besluttet, at brugerskrevne indlæg ikke er underlagt reglerne for god presseskik.

Egentlig ikke så overraskende. En avis kan vel heller ikke drages til ansvar for, hvad folk skriver i et læserbrev – tror jeg nok… Uha, mediejura på Journalisthøjskolen er langt væk 🙂

Baggrunden var, at en privatperson havde klaget over et indlæg på blogs.tv2.dk.

Læs evt. mere hos MediaWatch.

En kritisk blog om kritikken

De seneste dage har Nyhedsavisen ført det, man vel nærmest kan kalde kampagnejournalistik mod DR og filmen “Den hemmelige krig”. Debatten er bølget frem og tilbage med påstande både den ene og den anden vej.

I dag sætter Nyhedsavisen trumf på og afslører, at journalisten bag dokumentaren, Christoffer Guldbrandsen, har “brugt” folketingsmedlem Frank Aaen fra Enhedslisten til at lave sin film. Når Guldbrandsen er blevet lagt på is af regeringen, har han i stedet fået Frank Aaen til at stille spørgsmålet i folketingssalen – og så har ministeren været nødt til at svare.

Nu skulle man tro, at alle journalister på Nyhedsavisen står sammen – og alle på DR også står sammen, men faktisk skriver journalist Anna Rossman Thejsen på sin blog på avisen.dk en kritisk kommentar til den historie. At en journalist bruger en politikker på denne måde er nemlig ikke noget usædvanligt.

Læs indlægget
>> her.

Velkommen til Mediebloggen!!!

DRs fyrede nyhedsdirektør er begyndt at blogge – og endda under navnet Mediebloggen, der jo lægger sig meget tæt op ad denne blogs navn.

Her fra Medieblog skal der lyde et hjerteligt velkommen til vores (næsten) prominente navnesøster, der lover at ville opdatere sin blog dagligt.

Hun har jo også tiden til det 🙂

Lisbeth Knudsens blog kommer til at indeholde:

fordomsfrie og skarpe kommentarer til alt, hvad der rører sig inden for medier, kommunikation, samfund, ledelse og IT.”


Så måske er vi alligevel lidt konkurrenter….