Anbefaling: Mennesker og mediers sommerserie

Mennesker og mediers sommerserie er efterhånden snart slut, men alligevel klart et lyt værd. Temaet er journalistikkens nutid og fremtid. Hør blandt andet interviewet med tre journaliststuderende, der ikke læser aviser. Eller helt nye former for journalistik som live magasiner.

Hør udsendelserne her: http://www.dr.dk/P1/menneskerogmedier/Udsendelser/20060109153345.htm

Globaliseringshøring hos Dansk Journalistforbund – om fremtidens medier, journalister og fotografer

Fredag den 30. marts var jeg til globaliseringshøring hos Dansk Journalistforbund. Dagen bestod af en række korte oplæg fra folk med forskellige roller i medieverdenen krydret med paneldebatter. Jeg deltog som repræsentant for bestyrelsen i Kreds 1 under journalistforbundet.

Dagens talere var
  • Torben Pedersen, CBS
  • Christian Schade, New Media Crew
  • Peter ingdal, Aller
  • Stig Ørskov, JP/Politiken
  • Henrik W. Jørgensen, DJMX (tidligere DJH)
  • Frederik M. Juel, tillidsmand på Berlingske
  • Amalie Foss, Forum for billedmedieoversætter
  • Torben Gammelgaard, Billedkunst
Dagens pointer i overordnet form (min udvælgelse) var:
  • Vi er nødt til at være innovative (Torben Pedersen)
  • Forandringerne er kommet for at blive (Christian Schade)
  • Alt kan outsources (Christian Schade)
  • I dag er vi alle frie agenter (Christan Schade)
  • Brugerne kræver realtid og nytteværdi – og det skal være gratis (Christian Schade)
  • Outsourcing af journalistiske opgaver er virkelighed i dag. Aller outsourcede allerede billedbehandling i 2007, og i 2010 er tre af Allers magasiner layoutet i udlandet (Peter Ingdal).
  • Verden er tabloid (det var flere oplægsholdere enige om. De mest læste på politiken.dk er “Se&Hør”-historier)
  • Journalister skal øge vidensniveauet og specialisere sig. De nuværende uddannelser er for meget pølsefabrikker (Stig Ørskov)
  • DJMX fokuserer på kunderne (tidligere læserne), sociale medier og søgemaskiner, mere viden og sprog (Henrik W. Jørgensen)
  • Internationalt samarbejde betaler sig (Torben Gammelgaard
Høringen skal munde ud i en hvidbog.
Dagen gav mig et overblik over, hvilke udfordringer journalister, fotografer og redigerende står overfor i de kommende år. Noget var kendt stof i forvejen, andre ikke. Jeg syntes især godt om Christian Schades oplæg, der forsøgte at ruske op i konventionelle forestillinger. Selv synes jeg fra tid til anden, at mediebranchen er alt for konservativ og skyder skylden på de gratis nyheder på internet og i gratisaviser i stedet for at kigge på sig selv og udvikle produktet.