Avis-hjemmesider for tunge

Hjælp – jeg har (som flere og flere andre) investret i en såkaldt netbook. Konceptet for denne bærbare er, at hardwaren er skrabet – til gengæld får man mobilitet.

Men når jeg for eksempel går ind på politiken.dk giver min nye computer problemer. Processoren er simpelt hen ikke gearet til, at der skal køre et flashbanner for visitnorway.dk i toppen, en filmtrailer nede på siden og endnu et flashbanner længere nede – mens den også skal hente billeder og tekst til artiklerne (som jeg jo egentlig er surfet ind på sitet for at finde).

Gad vide, om det stigende antal netbooks får en betydning for, hvordan fremtidens hjemmesider kommer til at tage sig ud? Om tendensen med “skrabet” net (tænker for eksempel på en enkel browser som Google Chrome) også breder sig til hjemmesidernes udformning?

Borgerjournalistik?

I går skrev jeg en historie om Prins Henrik, der var landet i en luftballon i Farum. En god historie, som min avis helt og holdent KUN kunne bringe, fordi vi havde fået en henvendelse fra en borger.

Faktisk havde vedkommende også tage et billede af Hans Kongelige Højhed, som vi så har bragt.

Et eksempel på såkaldt borgerjournalistik – om man vil, for jeg skrev teksten fuldstændig om. Men spørgsmålet er, om den gode borger ville have været i stand til at bringe historien selv, hvis min avis havde mulighed for, at brugerne på vores hjemmeside selv kunne lægge historier op på vores hjemmeside?

Jeg bilder mig selv ind, at jeg er sat i verden for at være journalist. Det vil sige, at jeg skriver bedre journalistiske artikler end en borger gør. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, og jeg hører gerne fra folk, der har eksempler på god borgerjournalistik, hvor artiklen er velskrevet, og hvor stoffet er relevant for mange mennesker.

Hvem tilhører historien?

Sent i aftes havde min avis, Furesø Avis, en kanon historie. Den tidligere borgmester i Farum sprænger partiet Ventre i den nye Furesø Kommune og danner sin egen liste.

Den historie sørgede min kollega for at sende til andre medier om aftenen den 1. april.

Lorry bragte den i sin sene udsendelse med vores avis som kilde.

Men næste morgen – tirsdag den 2. april – er det så lige pludseligt Frederiksborg Amts Avis, der er kilde på historien.

Hvordan hænger det nu sammen?

Papir på skærmen

En ny tendens inden for online-journalistik er, at udgive magasiner på nettet. Layoutet er, som man kender det fra DSB-kiosken, men web 2.0 giver mulighed for at krydre det hele med videoer, tekstbidder skjult bag et klik og meget mere.

Ét eksempel er X factor-dommer Remees nye Remee & Friends (der blandt andet har et interview med min bashelt Chris Minh Doky).

Et bud, der mere rammer min smag inden for indhold hedder FLYP – et magasin, jeg er blevet gjort opmærksom på af journalist Anna-Katarina Gravgaard, der leverer indhold til sitet.

Der er flere links til online-magasiner på denne tråd fra foreningen DONA’s gruppe på Google Groups.

Stadig gratis-fan

Selvom man har barsel, kan man jo ikke slippe medier helt. Da min kone og jeg i dag var til noget rutinemæssig kontrol af vores nyfødte datter, skulle jeg selvfølgelig have mig en stak gratisaviser.

Og jeg er stadig fan af mediet – selvom en af dem har måttet lade livet for nylig. Jeg finder dem gode, relevante og nyttigt som læsestof. Ja, de er hurtigt løbet igennem, men jeg lærte faktisk også noget, mens jeg læste.
Fx det store terrorangreb i Pakistan. Der var en faktaboks i avisen, og der stod en masse gode forklaringer på, hvorfor det er sket, hvorfor hotellet var et i terroristernes øjne et godt terrormål, og hvilken politisk sammenhæng, man skulle se terrorangrebet i. Allerede mange flere oplysninger end dem, jeg fik i TV2 aftenen før.
Af lidt mere muntert læsestof kunne nævnes klummerne. Læste en god en af slagsen af Anders Breinholt fra De sorte spejdere, og jeg mangler endda stadig at læse URBAN..

Pressens spindoktor

Der er en kamp igang. En kamp, der handler om anerkendelse, dybest set. Inden for de sidste par år er pressens påståede uafhængighed revet væk fra den. Verden ændrer sig, vi er ikke objektive længere – og det må journalister acceptere.

Det har ført til, at politikere, direktører og senest landsholdet nu – og med flere og flere borgeres accept – siger, “vi nægter bare at snakke med pressen.”

TV2 News journalist Kristian Ring-Hansen Holt skriver om fænomenet.
Det kunne være interessant at undersøge, hvor mange danskere, der egentlig synes, det er i orden bare at lægge pressen på is. Efter at have hørt “manden på gaden” sige sin mening de seneste dage er mit indtryk, at det er flere og flere.
Jeg synes, at medierne bliver nødt til at kaste sig ind i kampen om den offenligte goodwill. Måske er en spindoktor vejen frem? Alle andre brancher har – efterhånden helt legitimt – folk til at arbejde for sig for at skaffe et bedre rygte, mere offentlig goodwill og så videre.
Det kunne være interessant at høre en person, der arbejder med public affairs, sige noget om dette emne.