Globaliseringshøring hos Dansk Journalistforbund – om fremtidens medier, journalister og fotografer

Fredag den 30. marts var jeg til globaliseringshøring hos Dansk Journalistforbund. Dagen bestod af en række korte oplæg fra folk med forskellige roller i medieverdenen krydret med paneldebatter. Jeg deltog som repræsentant for bestyrelsen i Kreds 1 under journalistforbundet.

Dagens talere var
  • Torben Pedersen, CBS
  • Christian Schade, New Media Crew
  • Peter ingdal, Aller
  • Stig Ørskov, JP/Politiken
  • Henrik W. Jørgensen, DJMX (tidligere DJH)
  • Frederik M. Juel, tillidsmand på Berlingske
  • Amalie Foss, Forum for billedmedieoversætter
  • Torben Gammelgaard, Billedkunst
Dagens pointer i overordnet form (min udvælgelse) var:
  • Vi er nødt til at være innovative (Torben Pedersen)
  • Forandringerne er kommet for at blive (Christian Schade)
  • Alt kan outsources (Christian Schade)
  • I dag er vi alle frie agenter (Christan Schade)
  • Brugerne kræver realtid og nytteværdi – og det skal være gratis (Christian Schade)
  • Outsourcing af journalistiske opgaver er virkelighed i dag. Aller outsourcede allerede billedbehandling i 2007, og i 2010 er tre af Allers magasiner layoutet i udlandet (Peter Ingdal).
  • Verden er tabloid (det var flere oplægsholdere enige om. De mest læste på politiken.dk er “Se&Hør”-historier)
  • Journalister skal øge vidensniveauet og specialisere sig. De nuværende uddannelser er for meget pølsefabrikker (Stig Ørskov)
  • DJMX fokuserer på kunderne (tidligere læserne), sociale medier og søgemaskiner, mere viden og sprog (Henrik W. Jørgensen)
  • Internationalt samarbejde betaler sig (Torben Gammelgaard
Høringen skal munde ud i en hvidbog.
Dagen gav mig et overblik over, hvilke udfordringer journalister, fotografer og redigerende står overfor i de kommende år. Noget var kendt stof i forvejen, andre ikke. Jeg syntes især godt om Christian Schades oplæg, der forsøgte at ruske op i konventionelle forestillinger. Selv synes jeg fra tid til anden, at mediebranchen er alt for konservativ og skyder skylden på de gratis nyheder på internet og i gratisaviser i stedet for at kigge på sig selv og udvikle produktet.  

Mennesker og mediers Lasse Jensen kommer i vejen for sin egen historie

Mediemagasinet Mennesker og medier på P1 i denne uge handler om netmedierne.

Desværre kommer vært Lasse Jensen i vejen for sit forehavende: At producere en debatudsendelse om netmedierne. Jensen lufter sin mening om netmedierne over for sine gæster i løbet af interviewet med panelet: Christan Lindhardt fra Politiken.dk, Mikkel B. Ottesen fra Nordjyske.dk og Nikolaj Thyssen fra Information.

“De ligner jo alle sammen hinaden,” siger Lasse Jensen – og glemmer vist at stille et spørgsmål, inden Christian Lindhardt fortæller, at det gør de ikke, fordi de alle sammen er vidt forskellige.

Jensen slår flere gange fast, at forretningsmodellen for netmedier ikke er fundet, og at det sikkert tager mange år, før netmedier tjener penge – selvom Lasse Jensens gæster (som jo optræder som kilder) kan modbevise påstanden. Et andet argument er, at det hele bare skal gå hurtigt.

“Hvad bidrager det med til demokratiet, at der er deadline hele tiden,” lyder spørgsmålet.
“Hvad bidrager det med til demokratiet, at der er deadline en gang i døgnet (som der er på ‘gammeldags’ medier som papiraviser,” kunne man spørge tilbage.

Jeg mener, at Lasse Jensen træder ud af sin rolle som interviewer i sit program. Det er selvfølgelig helt i orden at være kritisk, men når man ikke kan underbygge sin argumentation med research kommer man på dybt vand.  Det er en ærlig sag at være sur over, at verden ændrer sig.

Okman

At Ditte Okman er tilbage i mediebilledet er ikke nogen nyhed. Men at grunden til at hun overhovedet kom ind i mediebilledet i første omgang kan vise sig at være det bedste hun har gjort for sin karriere forekommer mig en anelse bizart. Tilbage i begyndelsen af 2010 jokkede hun godt og grundigt i spinaten, blandt andet ved at svine en kioskdame til.

Efter at være havnet i mediernes mølle, gemte Ditte Okman sig en måned under dynen, fortalte hun for nylig. Men nu er hun tilbage som “kommmerciel blogger”, skriver Journalisten. Det vil blandt andet sige, at man kan få Ditte Okman til at skrive om fjernsyn på DitteOkman.dk hvis man giver hende penge. Derudover skal hun til at skrive fast for Ekstra Bladet, står der i interviewet.

Jeg synes et eller andet sted det er i orden at Ditte Okman er “tilbage”. Det betyder ikke, at jeg ville bytte med hende for at opnå hendes nye karrierespring. Og jeg glæder mig til at se, hvordan en rolle som journalist passer sammen med konceptet “kommerciel blogger”. Det sidste begreb har jeg svært ved at oversætte til andet end en slags tekstforfatter.

Nyt udvalg kigger på mediestøtten – igen, igen

Ugens gæst i “Mennesker og medier” på P1 er Henning Dyremose. Tidligere har han været finansminister under Poul Schlüter, hvorefter han var topchef i Teledanmark / TDC. Efter en kapitalfond købte TDC fik han for et par år siden et gedint gyldent håndtryk for at forlade sin post.

Nu er Dyremose så formand for et nyt udvalg, der skal “grundlaget for regeringens stillingtagen til den offentlige mediestøtte”. Udvalget skal fremlægge sit arbejde i oktober.

Man kan sige, at problemet er, at der allerede er udarbejdet en rapport om præcist det emne. Rapporten kan du hente her som en PDFfil.

Jeg er forstyrret!

Computere med internet er geniale! Alt går lynhurtigt, der er et væld af muligheder. Tjek mail, bold.dk, eb.dk hedder mine STØRSTE tidsrøvere/overspringshandlinger.

Men bag computeren sidder mennesker. Og den menneskelige hjerne bliver (videnskabeligt bevist) simpelthen dum af afbrydelser og forstyrrelser. Lige nu har jeg forstyrret mig selv i mit arbejde med at skrive dette indlæg.

Har tænkt over, at alle disse muligheder kræver en god selvdiciplin. Nu gør jeg det, nu gør jeg det. Min chef underskriver sine mails med “Skynd dig langsomt for at blive hurtigere færdig”. Selv tolker jeg det som at man er nødt til at gøre én ting ad gangen. Gøre den færdig. Det sparer tid på den lange bane.

Jeg fik næsten skrevet dette indlæg uden at lave noget andet…

Twitter: Et liv med pip

Jeg har oprustet kraftigt på Twitter. Følger det nu rigtig meget via – for det meste – iPhone, men også via en normal browser.

Har ikke rigtig fået hul igennem til at kunne bruge det som socialt værktøj. Jeg tror, det skyldes, at jeg ikke er konsekvent i den måde, jeg bruger det på. Egentlig har jeg tænkt mig at bruge det rent fagligt og så bruge Facebook som privatperson.
Har forsøgt mig med at lave et “skilt” på Twitter med lokale nyheder. Hvis du selv er på Twitter og skriver om lokale nyheder, så giv dit tweet prædikatet #lokalenyheder

En af de personer, jeg følger, er Jay Rosen fra New York University, der giver følgende beskrivelse af sin måde at bruge Twitter:

I don’t do lifecasting but mindcasting on Twitter.

Du kan finde hans profil her.

Følg mig endelig her og lad mig høre, hvad du mener, Twitter skal bruges til.