Sidste uge havde vi over 3.000 unikke brugere på www.furesoe.lokalavisen.dk
Jeg er stolt!
Sidste uge havde vi over 3.000 unikke brugere på www.furesoe.lokalavisen.dk
Jeg er stolt!
Hjælp – jeg har (som flere og flere andre) investret i en såkaldt netbook. Konceptet for denne bærbare er, at hardwaren er skrabet – til gengæld får man mobilitet.
Men når jeg for eksempel går ind på politiken.dk giver min nye computer problemer. Processoren er simpelt hen ikke gearet til, at der skal køre et flashbanner for visitnorway.dk i toppen, en filmtrailer nede på siden og endnu et flashbanner længere nede – mens den også skal hente billeder og tekst til artiklerne (som jeg jo egentlig er surfet ind på sitet for at finde).
Gad vide, om det stigende antal netbooks får en betydning for, hvordan fremtidens hjemmesider kommer til at tage sig ud? Om tendensen med “skrabet” net (tænker for eksempel på en enkel browser som Google Chrome) også breder sig til hjemmesidernes udformning?
Ekstra Bladet har lanceret deres eget mobilselskab – Ekstra Bladet Mobil. Hvis man bliver abonnent hos det nye selskab, får man gratis trafik til deres eget mobilsite. Smart af en avis, der satser på nettet.
Men hvad gør Ekstra Bladet, hvis der kommer krtitske historer frem om kunder, der er blevet snydt af det nye selskab. Skal det så på forsiden af forbrugersektionen?
I går skrev jeg en historie om Prins Henrik, der var landet i en luftballon i Farum. En god historie, som min avis helt og holdent KUN kunne bringe, fordi vi havde fået en henvendelse fra en borger.
Faktisk havde vedkommende også tage et billede af Hans Kongelige Højhed, som vi så har bragt.
Et eksempel på såkaldt borgerjournalistik – om man vil, for jeg skrev teksten fuldstændig om. Men spørgsmålet er, om den gode borger ville have været i stand til at bringe historien selv, hvis min avis havde mulighed for, at brugerne på vores hjemmeside selv kunne lægge historier op på vores hjemmeside?
Jeg bilder mig selv ind, at jeg er sat i verden for at være journalist. Det vil sige, at jeg skriver bedre journalistiske artikler end en borger gør. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, og jeg hører gerne fra folk, der har eksempler på god borgerjournalistik, hvor artiklen er velskrevet, og hvor stoffet er relevant for mange mennesker.
En ny tendens inden for online-journalistik er, at udgive magasiner på nettet. Layoutet er, som man kender det fra DSB-kiosken, men web 2.0 giver mulighed for at krydre det hele med videoer, tekstbidder skjult bag et klik og meget mere.
Ét eksempel er X factor-dommer Remees nye Remee & Friends (der blandt andet har et interview med min bashelt Chris Minh Doky).
Et bud, der mere rammer min smag inden for indhold hedder FLYP – et magasin, jeg er blevet gjort opmærksom på af journalist Anna-Katarina Gravgaard, der leverer indhold til sitet.
Der er flere links til online-magasiner på denne tråd fra foreningen DONA’s gruppe på Google Groups.
Se min kollega her på Furesø Avis gå planken ud som vinterbader her.
![]() |
|
![]() |
Avisens udsendte får sin debut som morgenbader |
Så er julen over os. Personligt svælger jeg i julesange denne måned, for resten af året har jeg eksem….
Her er en af favoritterne – på Youtube:
Her er et eksempel på den flermediale journalist i vigør. Det er lidt besværligt både at skulle håndtere still-kamera, videokamera – og så selvfølgelig den gode, gammeldags blok.