Nu er AaB efterhånden tæt på at lave en ren “AGF” hvad angår den nye træner, der – forhåbentlig – på et eller andet tidspunkt bliver præsenteret i klubben.

Hidtil har bundsympatiske og dygtige Allan Kuhn ageret vikar, men han skal tilbage til sin rolle som assisterende træner pr. 1. jaunur. Selv har Allan Kuhn sagt, at han drømmer om at blive cheftræner en dag, men sportsdirektør Lynge Jakobsen vil ikke have Kuhn som permanent løsning. Selv er Kuhn skuffet.

Allan Kuhn har senere sagt, at han er parat til at forlade AaB, hvis det rigtige tilbud kommer – selvfølgelig!

Men hvorfor er det gået galt for AaB? Lynge Jacobsen virker som en snu ræv, men medierne kan han ikke kontrollere – selvom han har sagt, at han ikke vil bidrage til spekulationer om navne. Alligevel siger Jacobsen dagen inden det vigtige opgør mod Celtic i Champions League, at der er nyt om trænersituationen onsdag morgen. Det vil sige det, han rent faktisk siger er, at det ville være forkert af ham at sætte fokus på trænersituationen inden Celtic-kamepn. Men ved at sige det, sætter han netop fokus på trænersituationen!

Og hvad med Kuhn. Hvis han siger, at han er skuffet, så kan han vel heller ikke blive som en troværdig assistent udadtil.

Summa sumarum er, at Lynge Jacobsen har haft snart et år til at finde sig en træner – og at det ikke er lykkedes for ham. Erik Hamrén sagde op i december sidste år, da han skulle være træner i Rosenborg i Norge.

Hvor længe kan Lynge blive siddende?

Er der noget, jeg har svært ved at forstå, så er det styring og udformning af kommunikation fra fodboldens verden med pressen. Nu snakker Morten Olsen om, at forberedelserne til de næste to års kvalifikationskampe til VM i 2010 er “smadret”, fordi en række nøglespillere har meldt afbud.

Hvad er det for et MYSTISK budskab at sende til de, der så rent faktisk skal spille kampene? “Vi troede egentlig slet ikke på jer”..

Sportens ledere skal netop være – ledere. De skal ikke melde ud, at den og den kamp er en undskyldning for sig selv. Hvis man ikke kan se sejren for sig, hvis man ikke kan forestille sig jubelscenerne for sig, når der er scoret, hvis man ikke vil sejre eller dø, skal man blive hjemme.

Kan huske, da Morten Olsen lige var trådt til, at spillerne trænede jubelscener til samlingerne i Vedbæk. Hvad træner de nu? At hænge sænke blikket, når spillerne går ud fra banen, at ligge i græsset og tage sig til hovedet – eller øver de sig i at give hinanden ørefigner?