Globaliseringshøring hos Dansk Journalistforbund – om fremtidens medier, journalister og fotografer

Fredag den 30. marts var jeg til globaliseringshøring hos Dansk Journalistforbund. Dagen bestod af en række korte oplæg fra folk med forskellige roller i medieverdenen krydret med paneldebatter. Jeg deltog som repræsentant for bestyrelsen i Kreds 1 under journalistforbundet.

Dagens talere var
  • Torben Pedersen, CBS
  • Christian Schade, New Media Crew
  • Peter ingdal, Aller
  • Stig Ørskov, JP/Politiken
  • Henrik W. Jørgensen, DJMX (tidligere DJH)
  • Frederik M. Juel, tillidsmand på Berlingske
  • Amalie Foss, Forum for billedmedieoversætter
  • Torben Gammelgaard, Billedkunst
Dagens pointer i overordnet form (min udvælgelse) var:
  • Vi er nødt til at være innovative (Torben Pedersen)
  • Forandringerne er kommet for at blive (Christian Schade)
  • Alt kan outsources (Christian Schade)
  • I dag er vi alle frie agenter (Christan Schade)
  • Brugerne kræver realtid og nytteværdi – og det skal være gratis (Christian Schade)
  • Outsourcing af journalistiske opgaver er virkelighed i dag. Aller outsourcede allerede billedbehandling i 2007, og i 2010 er tre af Allers magasiner layoutet i udlandet (Peter Ingdal).
  • Verden er tabloid (det var flere oplægsholdere enige om. De mest læste på politiken.dk er “Se&Hør”-historier)
  • Journalister skal øge vidensniveauet og specialisere sig. De nuværende uddannelser er for meget pølsefabrikker (Stig Ørskov)
  • DJMX fokuserer på kunderne (tidligere læserne), sociale medier og søgemaskiner, mere viden og sprog (Henrik W. Jørgensen)
  • Internationalt samarbejde betaler sig (Torben Gammelgaard
Høringen skal munde ud i en hvidbog.
Dagen gav mig et overblik over, hvilke udfordringer journalister, fotografer og redigerende står overfor i de kommende år. Noget var kendt stof i forvejen, andre ikke. Jeg syntes især godt om Christian Schades oplæg, der forsøgte at ruske op i konventionelle forestillinger. Selv synes jeg fra tid til anden, at mediebranchen er alt for konservativ og skyder skylden på de gratis nyheder på internet og i gratisaviser i stedet for at kigge på sig selv og udvikle produktet.  

Globale muligheder

Jeg er overbevist om, at journalistik er et fedt fag. Jeg er også overbevist om, at det godt kan betale sig at uddanne sig ud over den gode, gamle journalisthøjskole i Århus – som jeg jo selv kommer fra. Jeg nærer en stor kærlighed til min gamle skole, dens kultur, arbejdsmetoder og de mennesker, der kommer ud fra den.

Og gammel kærlighed ruster som bekendt ikke. Når jeg nu tager en videregående uddannelse i form af min cand.public., sætter jeg mig på nogle områder også uden for, hvad der er “god stil” for de traditionelle journalister. Nogle er meget interesserede i, hvad en kandidatuddannelse kan bruges til inden for faget. Men andre er igen utroligt skeptiske. Det skyldes en årelang kultur blandt journalister om, at der blandt akademikere hurtigt går “kloge Aage” i den, når noget skal forklares. For så begynder akademikeren med sit “på den ene side og på den anden side”, og hvad er nu det for noget, for det passer dårligt ind i en vinkel, hvor man helst skal have ét klart svar.

Men jeg synes nu det er godt at fordybe sig, for selvom teoretisk viden er tør (har lige læst Luhamann, og de indviede vil vide, at han fandeme er tør!), så giver teoretisk viden alt andet flere strenge at spille på – og ikke at forglemme flere jobmuligheder end at skrive nyheder til en avis, lave radio eller tv.

Nu sidder jeg lige og læser denne artikel, der handler om danske unge med en videregående uddannelse, der gerne vil arbejde i udlandet.

Personligt er jeg en af dem med udlængsel. Jeg kunne knaldende godt tænke mig at bo og leve i udlandet. Nu ligger landet sådan for mig personligt, at min kone læser nederlandsk, så et oplagt bud på, hvor vi kunne bo og arbejde i fremtiden er i Bruxelles.

Og hvad skulle jeg så lave der? Jo, her til formiddag skal jeg til undervisning i et fag om interesseorganisationer her på statskundskab, og det ville jo i hvert fald være en oplagt mulighed at beskæftige sig med et eller andet inden for den branche for mig. Selvfølgelig kan journalister, der har den traditionelle uddannelse, sagtens arbejde inden for det område også. Men i sådanne organisationer er der sikkert en lang række medarbejdere med en samfundsvidenskabelig, akademisk uddannelse i baggagen, og det bliver alt andet lige lette for mig at kunne agere i den verden, når jeg nu selv har læst et af de steder, hvor de også har læst.

Tid til undervisning…