Ifølge Ekstra Bladets hjemmeside, er avisens bagsideskribent, Jeppesen, gået hen og blevet from på sine gamle dage.

Efter at have hærget byen rundt adskillige lørdage i træk har han fået nok og er gået en tur i kirke i stedet for.

Og det er en mild udgave af Jeppesen, man kan se på eb.dk

Er det bare mig, eller ligner han ikke Søren Ryge Petersen?

Her i mandags begyndte jeg – midt i presset opgaveskrivning – på mit nye studiejob.

Jeg er blevet ansat som assisterende redaktionssekretær (hedder det vist). I hvert fald et super fedt job, der både er relevant, godt for mit CV – og ikke midst sjovt.

Det er SÅ fedt at lugte “savsmuldet” igen efter et næsten et års arbejdsløshed. Studiet på SDU er også spændende, men alligevel…

Avisen hedder Effektivt Landbrug. Den har et oplag på 17.000 og udkommer tirsdag til lørdag.

Se evt. deres hjemmeside her.

Så er den store dag kommet, hvor Muhammed-krisen ikke længere kan forhale, at regeringen fremlægger sit udspil til en ny velfærdsfordeling.

Umiddelbart – har tjekket politk.tv2.dk og dr.dk/politik – vil Venstre og Konservatives udspil give 13 milliarder mere at gøre godt med i uddannelse og forskning.

Det kan imidlertid ikke være med den konservative regeringspartners gode vilje, at udspillet er så uambitiøst/godt – alt efter hvordan man ser på det.

I sidste uge var Bendt Bendtsen, erhvervs- økonomi- og vicestatsminister (K), på Syddansk Universitet, og her gav han – da powerpoints’ene var brugt op – sit bud på et succesfuldt resultat.

20 milliarder kroner – og mindst 16 milliarder – skulle der skæres væk.

Det kan man vel ikke ligefrem sige lever op til Bendtsens mål, for 3 milliarder er vel også en slags penge? Og så er der også lige den krølle på halen, at regeringen har givet to partier en slags veto i de kommende forhandlinger, nemlig Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Og de har begge afvist regeringens forslag om at hæve efterlønsalderen til 63 år, hvilket sikkert kommer til at betyde, at Bendtsen får barberet endnu et par milliarder af.

Hvad siger det konservative bagland? Vi venter og ser de næste par dage…

Forsiderne blev ryddet i samtlige medier i Danmark, da det i går blev afsløret, at den århusianske imam Ahmed Akkari i en fransk dokumentarfilm truede Naser Khader med en bombe, hvis han – altså Khader – en dag skulle blive integrationsminister.

Det var også en noget befippet Akkari, som tonede frem i TV-Avisen torsdag aften. Imamen med den lyse stemme fortalte, at truslen var en grov spøg fortalt i en bestemt sammenhæng, og tog så i øvrigt afstand fra sin egen spøg, som jo altså kun var en spøg, og det er der jo også tradition for i Danmark (øhh…?).

En dybt tragisk konsekvens er, at Naser Khader muligvis ikke vil fortsætte sin politiske karriere. Det vil være dybt, dybt trist, hvis en politier i Danmark ikke vil være med længere af frygt for sin egen og sin families sikkerhed.
Og vi taler endda om en af landets mest hærdede politikere ud i at modtage trusler. Hidtil har de fleste trusler mod Naser Khader været anonyme, og det kan jo være, at det faktum, at truslen nu kommer fra navngiven front har været for meget.

Herfra skal i hvert fald lyde et håb om, at Naser Khader fortsætter i politik.

Tilbage står dog. at Ahmed Akkari næppe har den store grad af troværdighed tilbage og fra nu af vil være en usædvanlig dårlig talsperson for Islamisk Trossamfund. Hver gang han i fremtiden skulle tone frem, bliver denne “spøg” husket, og det er simpelt hen for belastende for Akkari.

Uanset om Ahmed Akkari har haft lyst til at bide tungen af sig selv eller ej, kan vi vist konstatere, at han er færdig som popsanger.

Onsdag morgen sidder jeg i bussen og skal lige tjekke berlingske.dk på mobilen.

Og SÅ har vi nyheden:

Fulgeinfluenza i Danmark

Jeg læste telegrammet som, at der var fundet H5N1-virus et sted i Danmark, og at fødevareminister Lars Barfoed ville holde pressemøde klokken 12.

Men nu viser det sig, at der “kun” er tale om H5-virus, der (tror jeg nok – totalt ukikset af en journalist) ikke er farligt for mennesker.

Alt dette for bare at sparke fulgeinfluenza-møllen igang her på mediebloggen.

Mon ikke vi kommer til at høre mere om den sag i nærmeste fremtid, og hvad mon der er på forsiden af alle landets aviser i morgen???

Sad i går aftes og genså Jersild & Spin på DR2, hvor den “uvildige” ekspert, Henrik Qvortrup, sidder og kloger den.

Personligt lytter jeg altid til Qvortrup. Han er en kynisk mand, der siger sandheder, der ofte er ilde hørt. Respekt!

Men…
Han er sgu ærligt talt stadig Foghs dreng. Gang på gang får socialdemokraternes formand et hak i tuden for sine handlinger, der er helt forkerte, mens Fogh får en noget mere positiv behandling.

I den senste udgave af Jersild & Spin var et efterhånden famøst søndagsinterview i Berlingske under lup. Qvortrup var af den opfattelse, at “nu var vi jo også nødt til at vente og se effekten af statsministerens udtalelser”.

Måske er Qvortrups personlige holdning – nemlig at Jyllands-Postens tegninger handler, og kun handler, om ytringsfrihed – lidt for meget blandet ind i den analyse?

Ja! mener jeg. Men jeg tilhører også – i Foghs og Qvortrups optik – den principløse fløj, selvom det er en sandhed med modifikationer.

Også jeg er – lige som mange andre også begynder at give udtryk for – af den overbevisning, at man sagtens kan krydre ytringsfriheden med et “men”. For vi skal ikke bruge ytringsfriheden til – med Flemming Roses ord – at håne bespotte og latterliggøre religion for at teste ytringsfriheden.

Som Jyske Vestkystens chefredaktør, Mette Bock, sagde i Deadline:
“Man er vel heller ikke sin kone utro for at teste hendes kærlighed.”

Efter programmet kommenterede jeg på Jersild & Spins debatside.

Et interessant spørgsmål er, hvor længe Fogh kan tale om “principløshed over en bred kam”, for denne kam vokser og vokser tilsyneladende i omfang, og samtidig være “folkets” statsminister.

Beklager mediebloggens himmelråbende manglende kommentar til Muhammed-krisen, som nu har været tilspidset i næsten en måned. Sagen er, at jeg begyndte på universitetet et par dage før, det hele brød løs. Jeg har haft travt.

Som udgangspunkt synes jeg, at Jyllands-Postens stunt med tegningerne var tåbeligt. Nu er der imidlertid gået storpolitik i sagen, og den rummer så mange aspekter, at jeg bliver nødt til at vende tilbage på et senere tidspunkt.

Dog fandt jeg dette indlæg, som Zubair Butt Hussain har skrevet i den libanesiske avis Daily Star. Jeg forstår den muslimske vrede, og jeg synes læserbrevet forklarer noget af den kulde, som muslimerne har mødt i Danmark.

Som sagt vender jeg tilbage på et senere tidpunkt…..

Så bør en sprængfarlig sag i medierne være endeligt ovre. Godtnok er det et stykke tid siden, at de har beskæftiget sig med det, og folk har da også talt i mobiltelefon som aldrig før på trods af den “enorme” fare, der sikkert lå og lurede.

Jeg taler om faren for at udvikle kræft, hvis man taler i mobiltelefon.

ComON skriver i dag, at et hold engelske forskre har fundet ud af, at der IKKE er nogen sammenhæng mellem megen mobilsnak og kræft.

Læs artiklen her.

De økonomiske vismænd (hvorfor hedder de egentlig det?) har endnu engang skabt ravage i det fredelige, politiske Danmark.

I en ny rapport foreslår de, at boligejerne skal beskattes for 20 milliarder kroner (20.000.000.000 kroner – ikke så lidt!). Pengene skulle så gå til at få skatten på arbejde ned, der igen ville øge beskæftigelsen (så folk igen ville bruge flere penge på medier, så jeg kunne få et job 🙂).

Men det forslag bliver – fuldstændigt forventeligt – skudt godt og grundigt i sænk i dagens aviser.

Venstre har for længe siden indført et skattestop, som de har vundet to valg på. Det ville være tåbeligt af landets – endnu – største parti at lægge sig ud med 1,5 millioner boligejere.

Socialdemokraterne – landets andetstørste parti (hvor sjovt det end måtte lyde, når man ser på partiets indflydelse) – har allerede lagt sig fast på sin skattepolitik over for boligejere.

“Vi vil ikke brandbeskatte boligejerne,” har Helle Thorning-Schmidt været ude og sige for længe siden.

Præcist samme budskab kommer partiets boligordfører, Rasmus Prehn, med i dag i Berlingske Tidende.

Så poppede den diskussion op endnu engang, der popper op med jævne mellemrum:

Hvorfor er der ikke flere kvindelige chefer?

DR’s Magasinet Penge lagde denne gang æterplads til diskussionen. Programmet havde fulgt tre kvindelige (undskyld udtrykket – det refererer ikke til fysisk fremtoning) sværvægtere i dansk erhvervsliv. Blandt andet Stine Bosse, adm. direktør for Tryg Vesta, og Annette Sadolin, bestyrelsesmedlem i blandt andet Københavns Lufthavne og undertegnedes tidligere arbejdsplads, Topdanmark.

Programmet fulgte de tre, der fortalte om det hårde liv på toppen. En enkelt gang fik Stine Bosse da sagt, at hun tidligt var blevet klar over, at man måtte yde en ekstra indsats som kvinde, hvis man ville nu toppen.

Efter indslaget var der debat i studiet. De to deltagere var – meget passende – en kvinde og en mand.

Kvinden var inde på, at man som i fx. Norge skulle lovgive omkring sammensætningerne i de danske bestyrelse, så mindst 40 % af medlemmerne skal være kvinder.

Den mandlige modpart var – sjovt nok – uenig. Når han var ude og finde bestyrelsesmedlemmer, var det kvalifikationer, der vejede – ikke deres køn.

OG nu kom kvinden så med det argument, der er i den grad er hørt før.

“Halvdelen af befolkningens interesser er ikke repræsenteret i bestyrelserne.”

Og her må jeg virkelig bede om mine himmelblå. Er kvinders eneste interesse, at de er kvinder? Og hvorfor bestemte bestyrelsesmedlemmer ligepludselig have forrang, bare på grund af deres køn.

De tre erhvervskvinder, jeg nævnte før, var også blevet spurgt, om de gik ind for, at man skulle lovgive, så 40 % af bestyrelsesmedlemmerne skulle være kvinder.

“Nej,” sagde de allesammen. De ville vælges for deres kvalifikationer.

Og helt ærligt, kære kvinder. Hvad er det for et syn at have på sine medsøste?
Skal kvinder forfordeles, så de skal opnå bestemte ting alene på grund af deres køn?

Hedder det ikke ligestilling, fordi kønnene skal være lige – ikke fordi nogen skal have en fordel?

Jeg spørger bare.