Medieblog

Tip: Få mere plads på din iPhone

Skrevet den af jensbt

Dette indlæg falder lidt uden for hvad jeg normalt skriver om her. Men hvis du som jeg er iPhonebruger, så oplever du måske også fra tid til anden at pladsen på yndlingsgadgeten bliver lidt trang. For nylig opdagede jeg at der under min oversigt over hvad jeg har på telefonen stod “Other” 2.3 GB hvilket er en del med reelt kun omkring 14 GB plads.

Før

Et tip er dog at du kan gendanne din iPhone i iTunes. Man skal ikke gå i panik når der står at alt bliver fjernet fra telefonen. Hvis du har sørget for at tage backup (det gør iTunes automatisk, med mindre du har slået det fra) kan du gendanne din telefon bagefter, og alt vil være som før. Bortset fra at du har ekstra plads at gøre godt med. I dette tilfælde fik jeg 1.5 GB ekstra at gøre godt med.

Hele processen tager omkring en halv times tid – i hvert fald for mit vedkommende med en iPhone på 16 GB.

Efter

Farvel til Tøger – en stor chefredaktør

Skrevet den af jensbt

Mens disse linjer skrives – onsdag den 2. februar 2011 – gøres der klar til Politikens chefredaktør Tøger Seidenfadens begravelse.

Når jeg tænker over det så kan jeg ikke se nogen i den danske medieverden (eller udenfor for den sags skyld) udfylde Tøger Seidenfadens rolle som intellektuelt og dog folkeligt ikon. Her havde vi en mand hvis intellekt var en verdensmand værdigt. Og dog holdt han sig til lille Danmark og var en mægtig stemme i debatten. Tit og ofte måtte ministre og andre topfolk give op over for Tøger og kunne blot se smilende til at talestrømmen fortsatte.

Tøger Seidenfadens rolle på Politiken var ansvarshavende chefredaktør, men som der stod i en nekrolog: “Nogen avismand var han ikke”. Og det var vel heller ikke hans rolle på avisen at sætte den sammen. Til gengæld var han, som andre også har sagt, selve inkarnationen af Politiken.

Ekstra Bladets journalist Bo Elkjær skrev på Twitter “hvem skal nu holde de klaphatte i ørene?” Jeg har ikke mere at tilføje. Tøger Seidenfaden vil blive savnet helt enormt.

Okman

Skrevet den af jensbt

At Ditte Okman er tilbage i mediebilledet er ikke nogen nyhed. Men at grunden til at hun overhovedet kom ind i mediebilledet i første omgang kan vise sig at være det bedste hun har gjort for sin karriere forekommer mig en anelse bizart. Tilbage i begyndelsen af 2010 jokkede hun godt og grundigt i spinaten, blandt andet ved at svine en kioskdame til.

Efter at være havnet i mediernes mølle, gemte Ditte Okman sig en måned under dynen, fortalte hun for nylig. Men nu er hun tilbage som “kommmerciel blogger”, skriver Journalisten. Det vil blandt andet sige, at man kan få Ditte Okman til at skrive om fjernsyn på DitteOkman.dk hvis man giver hende penge. Derudover skal hun til at skrive fast for Ekstra Bladet, står der i interviewet.

Jeg synes et eller andet sted det er i orden at Ditte Okman er “tilbage”. Det betyder ikke, at jeg ville bytte med hende for at opnå hendes nye karrierespring. Og jeg glæder mig til at se, hvordan en rolle som journalist passer sammen med konceptet “kommerciel blogger”. Det sidste begreb har jeg svært ved at oversætte til andet end en slags tekstforfatter.

Nyt udvalg kigger på mediestøtten – igen, igen

Skrevet den af jensbt

Ugens gæst i “Mennesker og medier” på P1 er Henning Dyremose. Tidligere har han været finansminister under Poul Schlüter, hvorefter han var topchef i Teledanmark / TDC. Efter en kapitalfond købte TDC fik han for et par år siden et gedint gyldent håndtryk for at forlade sin post.

Nu er Dyremose så formand for et nyt udvalg, der skal “grundlaget for regeringens stillingtagen til den offentlige mediestøtte”. Udvalget skal fremlægge sit arbejde i oktober.

Man kan sige, at problemet er, at der allerede er udarbejdet en rapport om præcist det emne. Rapporten kan du hente her som en PDFfil.

Journalistik skrevet ned til 25 regler

Skrevet den af jensbt

En af mine bekendte på Twitter, @FaheemH, sendte mig og nogle andre journalister på Twitter dette link.

Artiklen er skrevet af den tidligere videnskabsredaktør på den britiske avis The Guardian, Tim Ranford, der har skrevet sine bedste 25 råd ned. Rådene handler mest om selve det at skrive artikler, men andre handler også journalistikkens væsen og natur.

Læs og lær 🙂

Skudsmål: Caroline Wozniacki er kedelig

Skrevet den af jensbt

Danmark har verdens bedste kvindelige tennisspiller: Caroline Wozniacki. Om hun også er verdens kedeligste ved jeg ikke. Men kedelig, det er hun ifølge journalister fra udenlandske medier, skriver Ritzau.
“Det er kedeligt at snakke med hende,” siger Matt Cronin, redaktør på magasinet Inside Tennis.

Caroline Wozniacki siger intet revolutionerende. Men hun vinder.

Jeg har – selvom jeg har skrevet om Caroline Wozniacki et utal af gange på Furesø Avis – aldrig snakket med Caroline selv. Men jeg har hørt hende udtale sig tit og ofte. Og ja, hun tænder for en båndoptager, når hun bliver stillet spørgsmål. Hun er langt fra nogen farverig tennisspiller. Men Caroline Wozniacki gør noget, som ingen i verden gør bedre end hende. Hun vinder. Og det er dæleme også værd at tage med.

Medierne har ikke skabt Espersens exit

Skrevet den af jensbt

Torsdag aften skete det alle medier med tiltagende styrke har berettet om de sidste par dage. Lene Espersen gik som partiformand for Det Konservative Folkeparti.

I løbet af eftermiddagen tog rygterne til i styrke. Den konservative folketingsgruppe holdt gruppemøde for anden dag i træk. Jeg fulgte selv med på TV2 News det meste af dagen, og her fik vi de klassiske billeder af politikere på vej til møde med en sværm af pressefolk omkring sig. Politikerne nægtede selvfølgelig at sige noget som helst, og de “bakkede selvfølgelig formanden op.” Meldingen lød hele tiden, at Espersen var på rejse til Qatar og ville lande i København klokken 22 om aftenen. Men, men men… Espersen var allerede landet og meddelte allerede klokken 19 at hun trak sig som formand.

Onde tunger vil måske påstå at medierne er skyld i Espersens exit. Men det er jeg ikke enig i. Espersens deroute begyndte med et afbud til et møde med USAs udenrigsminister Hillary Clinton tilbage i marts måned 2010. Sagen blev blæst voldsomt op, ja, men er det ikke en reel og vedkommende kritik, at Danmarks nyudnævnte udenrigsminister melder afbud til et møde med den vestlige verdens vigtigste udenrigsminister?

De sidste par dage har presset på Lene Espersen taget til, og det har man også kunnet læse i medierne. Men selvom det er medierne der griber knoglen og ringer til de lokale formænd i partiet og spørger, så er det jo ikke medierne der tvinger de lokale partisoldater til at tage afstand til partiformanden.

Et af spørgsmålene på pressemødet lød om Espersen følte sig snigløbet, fordi gruppen begyndte at holde møder, mens Espersen var ude af landet. Hun nøjedes med at sige, at “det ikke havde været en køn process”, som hun “helst havde været foruden.” At presset steg de sidste to dage af Espersens formandsperiode skyldes altså ikke kun mediernes opmærksomhed og fokus på Espersens person, men også at der tilsyneladende var kræfter i kulissen der arbejdede på at fjerne Espersen som partiformand.

Tilbage igen

Skrevet den af jensbt

Så er jeg tilbage her på bloggen. Selvom der har været stille på bloggen i lang tid, er der sket en forrygende masse i alle de emner jeg skriver om her på bloggen.
Mediemæssigt har vi fået iPad – også her i Danmark, selvom den lod vente på sig.
Politisk bliver der holdt dueller hele tiden på tv – selvom der ikke er udskrevet valg endnu. Personligt er jeg ved at have fået nok af dueller. Men mindre blivere det næppe…
Spin er også stadig på dagsordenen. Politikerne forsøger efter sigende at styre medierne i højere og højere grad. Det synpunkt har blandt andet være fremme efter indenrigs- og sundhedsministeren Bertel Haarders efterhånden famøse udfald mod en journalist fra DR.
Endelig er jeg i mit personlige liv blevet far for fjerde gang. Min lille datter var på Twitter inden for et kvarter efter hun blev født, og hun er også at finde på fotodelingstjenesten Instagram.

Så der er nok at tage fat på – I hører nærmere.

Anmeldelse af HTC Tattoo

Skrevet den af jensbt

For nylig solgte jeg ipulsivt min iPhone 3G (8GB). Jeg ville have en HTC Tattoo, ville jeg. Her vil jeg forsøge at skrive lidt om mine oplevelser med min første Android-telefon.

Lad det være sagt med det samme. Jeg fortrød skiftet. Systemet og tankegangen bag iPhone har nogle irriterende problemer. Som inkarneret bruger af Google-tjenester, først og fremmest Gmail, irriterede det mig at de smarte funktioner ikke fulgte med på iPhonen. Væk var muligheden for flere mails i samme mail i Gmail. Væk var

Godt to uger blev det til med HTC Tattoo. Og telefonen har sine helt klare fordele. Nedenfor har jeg listet dem op.

Widgets
Den største fordel ved Android vs. iPhone. Du kan have små programmer kørende på hjemmeskærmen der opdaterer Facebook, sms-beskeder, klokken, vejret og mange andre ting. Det er rigtig smart, og det giver overblik. Dette er desværre ikke en mulighed på iPhone.
Flere programmer på een gang
Lidt det samme som widgets. Hvis jeg vil have et fancy digitalur til at køre på min iPhone er jeg nødt til at åbne for applikationen – men så er jeg jo samtidig tvunget til at kigge på mit ur, og kan ikke starte med at spille musik samtidig i min musikafspiller. Hvis jeg får en sms på min iPhone mens jeg hører iP3, så er jeg nødt til at afbryde musikken.
Google-integration
Man bliver simpelthen bedt om sit Google-login når man tænder telefonen for første gang. Wupti, alle kontakter, automatisk adgang til integreret Gmail på telefonen og en masse andre ting sker helt automatisk.

Installation af applikationer uden om Market
Jeg har savnet last.fm på min iPhone – og med en Androidtelefon kunne jeg få den! På last.fm’s egen hjemmeside står der at applikationen ikke er tilgængelig i Danmark til iPhone. Grunden er problemer med ophavsretten. Men det giver jo ingen mening at man så kan hente applikationen til sin Android-telefon uden problemer – og stadig høre musikken i Danmark. Det er en ommer. Men om det er Apples App-Store eller last.fm der er grund til problemet aner jeg ikke.

Det savnede jeg ved HTC Tattoo

Podcast og iTunes
Hvis jeg hører en halv podcast på min iPhone, så husker iTunes det på min computer når telefon og computer er synkroniseret.
Derudover må jeg sige, at lyden i HTC Tattoo er decideret rædselsfuld. Der følger en susen med i baggrunden hver gang du tænder for noget musik – det holder simpelthen ikke!
Copy-paste i mail
Man kan sagtens copy-paste inde fra browseren. Men når det kommer til email var det af en eller anden grund ikke muligt at kopiere tekst.
Design
iPhone er i mine øjne bare lækker. Jeg havde aldrig troet jeg skulle sige det om en telefon, men iPhone er smuk.
Skærm
En af de store ulemper ved Tattoo er dens skærm. Teknologien bag er en anden end iPhone. Væk er det smarte multi-touch der gør det nemt at zoome ind på et foto, en web-side eller noget tredje. Derudover er skærmen ikke nær så følsom. Man skal trykke en lille smule hårdere. Det vænner man sig til, og jeg var efter en uge som Tattoo-ejer ved at være dus med skærmen.

HTC Tattoo er en lavbudget Android-telefon. Det skal retfærdigvis siges, og derfor er sammenligningen med iPhone heller ikke helt fair. Til omkring 1500 kroner er en HTC Tattoo en udsøgt telefon. Den har en masse funktionaliteter, som først den nye iPhone 3GS har fået med. Eksempelvis kompas.

Konklusion

HTC Tattoo og jeg blev aldrig et godt match. Jeg var for irriteret på den dårligere skærm, det dårlige tastatur og den dårlige lyd. Jeg måtte tilbage til iPhone, så jeg måtte lade tegnebogen bløde en smule og har anskaffet mig en iPhone igen.

Kilder der springer i målet er lig historier der ikke holder

Skrevet den af jensbt

Poul Høi fra Berlingske Tidende har en evne, som jeg misunder ham meget – og beundrer. Jeg læser ham sjældent uden at få en aha-oplevelse.

Denne gang har han blogget om forsvarsminister Søren Gades pressechef, der er i infight med journalist Christoffer Guldbrandsen – med TV2s Kaare R. Schou på sidelinjen. Sagen handler dybest set om spejderære inden for journalistfaget, mener Høi.

Jeg er enig. Hvis pressechefen vitterligt er kilden til historien om elitesoldater der bliver sendt til Afghanistan, så holder det ikke en meter, hvis han springer i målet efterfølgende. Hvis kilden springer i målet er det det samme som en historie uden kilde. Og en historie uden kilde er ikke nogen historie. Det ville en førstesemesterstuderende fra Danmarks Journalisthøjskole forhåbentlig være enig i.

Læs selv indlægget.