Medieblog

Jeg er forstyrret!

Computere med internet er geniale! Alt går lynhurtigt, der er et væld af muligheder. Tjek mail, bold.dk, eb.dk hedder mine STØRSTE tidsrøvere/overspringshandlinger.

Men bag computeren sidder mennesker. Og den menneskelige hjerne bliver (videnskabeligt bevist) simpelthen dum af afbrydelser og forstyrrelser. Lige nu har jeg forstyrret mig selv i mit arbejde med at skrive dette indlæg.

Har tænkt over, at alle disse muligheder kræver en god selvdiciplin. Nu gør jeg det, nu gør jeg det. Min chef underskriver sine mails med “Skynd dig langsomt for at blive hurtigere færdig”. Selv tolker jeg det som at man er nødt til at gøre én ting ad gangen. Gøre den færdig. Det sparer tid på den lange bane.

Jeg fik næsten skrevet dette indlæg uden at lave noget andet…

Jobskifte

epn.dk slår det op som en overraskelse, at Venstres Pressetjeneste har hyret en Se & Hør-journalist til et job.

Men egentlig er det vel ikke en overraskelse? Dansk Folkepartis Søren Espersen havde også haft en fortid på et ugeblad, inden han blev spindoktor for partiet.

Ingen nyheder – men gratis musik

Den morgenlige tur rundt i Google Reader giver både opmuntrende og nedtrykkende nyt.

Den gode nyhed er, at Telenor tilsyneladende er på vej med et modstykke til TDC’s Play-tjeneste, hvor man har fri adgang til to millioner gratis musiknumre. Der er ikke noget konkret endnu, men Telenor er “tæt på en aftale” ifølge Business.dk

Den dårlige nyhed (eller gode, hvis man gerne ser, at medier tjener penge, og det gør man jo som journalist…) er, at nyheder på nettet helt sikkert kommer til at koste penge. Financial Times er på vej med en model, der skal ligne Apples iTunes, og Berlingske skulle også overveje en model med microbetaling for at læse indhold.

Twitter: Et liv med pip

Jeg har oprustet kraftigt på Twitter. Følger det nu rigtig meget via – for det meste – iPhone, men også via en normal browser.

Har ikke rigtig fået hul igennem til at kunne bruge det som socialt værktøj. Jeg tror, det skyldes, at jeg ikke er konsekvent i den måde, jeg bruger det på. Egentlig har jeg tænkt mig at bruge det rent fagligt og så bruge Facebook som privatperson.
Har forsøgt mig med at lave et “skilt” på Twitter med lokale nyheder. Hvis du selv er på Twitter og skriver om lokale nyheder, så giv dit tweet prædikatet #lokalenyheder

En af de personer, jeg følger, er Jay Rosen fra New York University, der giver følgende beskrivelse af sin måde at bruge Twitter:

I don’t do lifecasting but mindcasting on Twitter.

Du kan finde hans profil her.

Følg mig endelig her og lad mig høre, hvad du mener, Twitter skal bruges til.