Jeg ser ikke ret meget tv, og derfor må jeg også erkende, at jeg ikke har set DRs dokumentar om Jyske Bank og skattely. Til gengæld har læst kassevis af tweets om programmet. Både fra mennesker der har set programmet og fra Jyske Bank selv, som ivrigt kommenterede, lige da programmet var blevet sendt.
Jyske Bank går efter DRs troværdighed og kræver, at DR fremlægger det skriftlige materiale, som Jyske Bank har leveret til fupkunden, der ville skjule sine mange millioner for det grumme, danske skattevæsen. Det nægter DR at gøre, selvom mange mediekendere har opfordret dem til at lægge alt råmaterialet frem.
Selvom programmet langt fra er set af alle, mig selv inklusive, vidner hele #skattely-sagen (hashtagget som programmet og sagen har fået på Twitter), at tv i høj grad er noget, der bliver talt om på sociale medier. Det bliver samtalen, folk danner deres mening om en sag ud fra.
Pointen i mine øjne er netop ikke, hvad programmet handler om. I stedet handler det om, hvad der bliver sagt, når samtalen falder på programmet. Både over kantinebordet på arbejdspladserne, men også på de sociale medier. Og her vil jeg æde min gamle hat på, at Jyske Bank har tabt for længst. Deres angreb på DR vidner om ugler i mosen. Omvendt har DR også et troværdighedsproblem.
DRchefen Anne Marie Dohm siger i Mennesker og medier, at DR blandt andet ikke kan lægge råbåndene ud, fordi der i de mere end ti timers skjulte optagelser bliver afsløret hemmeligheder om andre firmaer end Jyske Bank. Det mener jeg ikke holder, for de oplysninger kan DR vel sløre, hvis båndene bliver lagt ud? Aktindsigter fra det offenlige rummer også fra tid til anden sorte overstregninger, det må kunne lade sig gøre.
Både DR og Jyske Bank har tabt på de sociale medier, i mine øjne.